Niels Bruun og hans bror, Jens ejer Drammelstrupgård I/S ved Ebeltoft. Niels har været involveret i landbrug siden 2000, og i dag driver de gården sammen. Deres landbrug strækker sig over 150 hektar og omfatter også ægproduktion. Sammen råder de over tre New Holland-traktorer og en mejetærsker. Niels udtaler: "Vores far kørte med Fiat, da han drev landbrug, så det var naturligt for os at fortsætte med at bruge New Holland. Vi har altid været glade for New Hollands maskiner."
Deres maskinsortiment består af en CX8.85 mejetærsker, en T6050 traktor, en T7.220 traktor og deres nyeste investeret i en fabriksny New Holland T7.225 AC Stage V med affjedret foraksel - frontlift - 160 liters hydraulikpumpe, 4 dobbeltvirkende olieudtag, 2 midt monterede hydraulikventiler, hydrauliske bremser og luftbremser - kabine komfortpakke - 360 grader lyspakke LED. GPS forberedt, fuld RTK-pakke, PLM og Monteret på 710/70R38 baghjul. Niels udtaler ”Nu har jeg ikke prøves maskinen i marked endnu men jeg glæder mig til den nye sæson”
Niels og hans bror har arbejdet på at reducere deres klimaaftryk, og som en del af dette initiativ har de fået installeret solceller på taget af deres stald. Dette giver dem mulighed for at producere op til 50% af deres egen energi. Derfor er de også glad for New Holland T7 serie, da de er udstyret med Stage V motorer, som kan køre på HVO syntetisk diesel – fremstillet af 100% fornybare råmaterialer, som ikke frigiver noget nyt CO₂ i atmosfæren. HVO er et fuldstændigt bæredygtigt alternativ til diesel, som fremstilles ved hydrogenbehandling af animalske fedtstoffer, og resultatet er et Premium kvalitetsbrændstof der fuldt ud kan erstatte fossil diesel.
Niels og hans bror har handlet med Lyngfeldt i mange år. Niels udtaler: "Vi har altid handlet med Lyngfeldt. De er venlige, og hvis man ringer, er de altid klar til at hjælpe. Vi har i mange år brugt Lyngfeldts værksted. De kommer hurtigt ud, og vi har et godt samarbejde med Allan og Thomas."
På Drammelstrupgård I/S ses en fremtid, hvor landbrug og bæredygtighed går hånd i hånd, og hvor partnerskaber som dem med Lyngfeldt bidrager til at sikre succes og vækst.
Grenaa Golfklub, beliggende ved Grenå, ansatte Lars Nielsen (kaldt Lasse) som greenkeeper i 2008. Efterfølgende gennemgik han en uddannelse som greenkeeper og blev senere chef-greenkeeper. Lasse fortæller: ”Jeg startede herude i 2008, hvor vi havde brug for nogle nye maskiner. Da alt, hvad der har med golf at gøre, er væsentligt dyrt, ønskede vi at finde et alternativ. Vi talte med den daværende formand for klubben, og han sagde, at vi skulle kontakte Lyngfeldt, da det var dem, han selv brugte til sit landbrug. Vi kontaktede Lyngfeldt, og Mik kom ud, hvorefter vi købte vores traktorer og reservedele og har brugt dem lige siden.”
Grenaa Golfklub har lejet special maskiner igennem Lyngfeldt de sidste mange år. Lasse udtaler: ”Vi bruger Lyngfeldt til at leje specialmaskiner som dybdeprikker og større traktorer, som vi ikke bruger så tit. Det er godt, at Lyngfeldt har Mik; han har erfaringen og kommer med nogle gode idéer, som man ikke selv havde tænkt på.”
Mik har netop været ude for at aflevere en Verti-drain maskine til Grenaa Golfbane, som de har lejet mange gange før. Lasse udtaler: ”Vi arbejde med Lyngfeldt for tingene går hurtigt derude, og I har Mads, som bor herude. Han tager ofte forskellige dele med til os, så det fungerer rigtigt fint, selvom I ligger ude i Hadsten.”
Lasse er glad for samarbejdet med Lyngfeldt og udtaler: ”Det er altid rart at snakke med folk fra Lyngfeldt; de er stille og rare mennesker. Vi snakker mest med Mik, Mads og Jesper, og de er altid villige til at løse vores problemer, også selvom der er tale om en specialopgave. Når vi har en specialopgave, er de gode til at skaffe materialer, og det går hurtigt. Da vi er en klub, ser vi meget på prisen, og de er gode til at finde både originale og uoriginale dele, som passer til vores behov. Jeg er utroligt glad for at handle med Lyngfeldt; de gør det godt, selvom hver situation er forskellig. Jeg har også anbefalet dem til mange andre inden for faget.”
Grenaa Golfklub og Lyngfeldt har etableret et stærkt partnerskab gennem årene, hvor tillid og effektivitet er i højsædet. Lasses begejstring for samarbejdet understreger ikke blot den fremragende service, men også det nære og pålidelige forhold, der er opstået.
Thomas Gunderson, Chef Greenkeeper hos Kalø Golfklub, deler begejstret sin oplevelse med samarbejdet med Lyngfeldt, en betroet partner i klubbens stræben efter vedligeholdelse af grønne områder i verdensklasse.
Inden for greenkeeper-faget, som Thomas forklarer, er der en stærk følelse af samhørighed og fællesskab. "Vi er en stor familie, og alle snakker sammen," siger han. Det er netop i denne ånd af fællesskab, at Lyngfeldt har vist sig at være en værdifuld ressource.
Thomas nævner med anerkendelse, at Mik, Lyngfeldt udlejningsspecialist, har en fortid på Kalø Golfklub. Dette har forstærket båndet mellem klubben og Lyngfeldt og har bidraget til en dyb forståelse af klubbens behov.
"Lyngfeldt har mange gode lejemuligheder, som passer til vores budget," forklarer Thomas. Han understreger, at Lyngfeldt ikke blot tilbyder et bredt udvalg af maskiner og udstyr, men også en enestående service. "Vi har altid fået en utrolig god service ude fra Lyngfeldt," udtaler Thomas.
Det er tydeligt, at Lyngfeldt ikke blot er en leverandør, men en ægte samarbejdspartner, der deler Kalø Golfklubs vision om at opretholde grønne områder af højeste kvalitet.
Sammenfattende er Lyngfeldt ikke blot et firma, der leverer udstyr; de er en pålidelig partner for Kalø Golfklubs grønne ambitioner. Med deres ekspertise, deres omfattende udvalg af lejemuligheder og deres fokus på førsteklasses service, fortsætter Lyngfeldt med at være en afgørende faktor i klubbens succes og vækst.
Allan Gammelgaard er ejer af Gammelgaard Agro og overtog firmaet fra sin far i starten af 2021. Gammelgaard Agro er en familiedrevet virksomhed beliggende tæt ved Odder. Allan fortæller: ”Vi er en virksomhed, som driver planteavl med 700 hektar jord, hvor vi laver kornprodukter til dyrene og raps til oliemøllen samt griseproduktion med 1300 søer, 46.000 30 kg gris og 23.000 slagtesvin fordelt på 4 ejendomme.”
Ved Gammelgaard Agro har man altid kørt New Holland. De har fire New Holland traktorer: T7.315, T7.315 Blue Power, T7.270, en lidt ældre T6070 og en CR10.90 mejetærsker. Allan har set, at der er kommet en ny CR11, som han synes virker meget interessant. Allan fortæller ”Jeg er rigtig glad for New Hollands maskiner. De har en super god support, og der har altid været en god backup fra både SP-maskiner og Lyngfeldt, men også fra Finn fra CNH New Holland Danmark.”
Allan var en fast kunde hos SP Maskiner i Skanderborg, men efter deres lukning har han valgt at handle hos Lyngfeldt. Allan fortæller: ”Vi har brugt Lyngfeldt de sidste 3-4 år til service af mejetærskeren. Ellers er vi en forholdsvis ny kunde, men de har taget rigtig godt imod os.”
Allan var ikke skeptisk, da han kender Lyngfeldt i forvejen, men lidt nervøs for, om Lyngfeldt ville tage godt imod deres nye kunder. Men det har været meget positivt. Allan udtaler: ”Vi er virkelig blevet taget godt imod. Jeg var spændt på at se, om de kunne tage os nye kunder ind på samme service og vilkår som deres andre kunder. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad de har med deres andre kunder. Jeg kan bare konstatere, at vi er blevet taget vildt godt imod.”
Allan havde været lidt skeptisk, nu hvor Lyngfeldt ligger så langt væk fra dem, men det har ikke været noget problem. Allan udtaler: ”Nu kender jeg kun Lindy, sælger, Allan, værkføreren, og Bjarne og Michael fra værkstedet, og det er nogle super kompetente folk, og de er der bare med det samme, når man ringer. De er også gode til, hvis vi har nogle spørgsmål i telefonen; der er aldrig noget, og de er gode til at svare.”
Heden Dansk Jersey drives af Ib Damgaard Andersen, som ligger ved Hornslet. Ib driver mælkeproduktion med hans to ansatte, på den ca. 100 hektar store gård, der også huser 160 jerseykøer. Der bliver hovedsageligt dyrket majs, græs og en smule korn på de 100 hektar, som primært er til egen produktion af foder.
Ib er en del af Åbent Landbrug og havde flere tusind besøgende sidste år; han har også flere skoleklasser og børnehaver forbi gården i løbet af året. Det er vigtigt for Ib at vise de nye generationer, hvordan landbruget fungerer og udvikler sig, både teknologisk og strategisk og gøre en indsats, for at ændre de besøgendes opfattelse af landbruget i en positiv retning.
Ib købte sin New Holland T6.160 EC i august 2022, efter han havde rådført sig med maskinkonsulenten og fået en god snak med Mikael Lindskjold fra Lyngfeldt om, hvilke udfordringer og opgaver hverdagen byder på, som hans daværende traktor ikke kunne klare.
Ib fortæller: ”Jeg har altid været glad for at handle med Lyngfeldt, der har altid været en god service.” Derfor opsøgte han Lyngfeldt, og sammen fandt de en løsning - en T6.160 Electro Command.
Ib havde en bekymring i starten om, hvorvidt han ville få et væsentligt højere brændstofforbrug, nu hvor han gik fra en 4-cylindret til en 6-cylindret motor. Men efter selv at have lavet en test, blev han meget overrasket: ”Jeg har prøvet på bondemandsniveau at måle min gamle 125 hestes, 4-cylindrede brændstofforbrug og så har jeg prøvet igen med min nye 6-cylindrede og de går ca. det samme, 13,6-13,7 liter per time. Jeg er faktisk noget overrasket over, at den ikke bruger mere.”
En New Holland T6.160 EC passer perfekt i størrelse og hestekræfter til de arbejdsopgaver den skulle klare. 7 til 8 tons foder om dagen er ingen sag. ”Den har gjort mig mere tryg, når jeg læsser, og det er en meget behagelig traktor at køre i. Den er over sit arbejde hele tiden, og det er positivt.
Det er altid en fornøjelse at køre blå; det har vi altid gjort her på gården. Der har faktisk slet ikke været nogen udfordringer med den. Der er mange, der er bange for det her AdBlue system, men vi har slet ikke haft nogle problemer med det,” fortæller Ib.
Ib har tilkøbt et centralsmøreanlæg og frontlift, og det har gjort hans hverdag en hel del nemmere.
Ib udtaler: ”Vi har haft centralsmøreanlæg på den sidste traktor og det har vi også prioriteret at få på den nye. Ligeledes har vi også fået frontlift på den nye. Det med at skulle smøre er tidskrævende, så det bruger vi ikke tid på med denne løsning. Vi er sikre på, at den hele tiden bliver smurt optimalt. Jeg ved godt, at det har kostet lidt ekstra, men jeg tror, det betaler sig i sidste ende, når man står overfor et bytte til ny læssetraktor. Så er det en stor fordel at den ikke er slidt fuldstændig op. Vi har altid smurt vores maskiner, men det er jo primært når de står stille. Jeg tror da helt sikkert, at den har bedst af at blive smurt undervejs.”
Ib ser lyst på fremtiden som mælkeproducent, selvom de sidste par år har været underlige og udfordrende.
2022 var et helt exceptionelt godt år, ”det bedste år nogensinde”. 2023 bød på meget tørke og efterfølgende store mængder vand og det hele er kommet ned i et mere naturligt leje. Han håber på, at der kommer et år som 2022 igen, selvom det nok bliver svært at komme efter.
Ibs drøm er, at når han engang skal på pension, vil der være en ung landmand, som har den samme passion for dyrene og landbruget, som han selv har, der vil overtage ejendommen.
”Det med at være landmand skal komme af egen fri vilje; det er 24-7, 365 dage om året.” Citat: Ib Damgaard, Hornslet
- 1
- 2